De fleste af de mennesker jeg møder, som har fået langvarige følger efter hjernerystelse, har også fået problemer med synet i en eller anden grad. Dette omtales ofte lidt forenklet som samsynsproblemer.
Det kan dog være svært selv at være klar over, om man egentlig har fået synsforstyrrelser. Jeg har mødt en del, som har sagt: “Nej, jeg har ikke oplevet synsforstyrrelser,” samtidigt med, at de har fortalt mig, at de ikke kan se på skærm i længere tid ad gangen, at de ikke længere kan læse, og at de bliver svimle og får kvalme, når de er ude at gå eller er i supermarked (hvor der er utrolig mange synsindtryk).
Så begynder mine alarmklokker at ringe. For alt dette kan være tegn på synsforstyrrelser. Du kan jo prøve at spørge dig selv:
- Har du fået problemer med at læse?
- Oplever du, at det kan være svært at fokusere på tekst eller på andet, som er tæt på?
- Kan det være svært at se skarpt nogle gange? Bliver synsindtryk mere utydelige, når du er træt?
- Ser du nogle gange dobbelt eller utydeligt?
- Oplever du at få trætte eller ømme øjne eller øjenomgivelser?
- Får du hovedpine af at gøre ting, der kræver meget af dit syn?
- Har du fået behov for briller eller for at ændre styrken i dine briller?
- Er du blevet ekstra lysfølsom?
- Får du det dårligt af at kigge på skærm?
- Bliver du utilpas, hvis der er noget der bevæger sig i dit synsfelt?
- Bliver du mere køresyg end tidligere?
- Har du fået problemer med at se på mønstre, striber eller lignende?
- Oplever du at blive svimmel eller få kvalme, når du har været i gang et stykke tid eller når du er træt?
- Oplever du nogen gange, at din fod træder ud i luften, når du går – altså at du ikke helt kan fornemme, hvor du skal sætte den?
Hvis du kan svare ja til nogle af ovenstående punkter, så er det værd at overveje, om du mon har fået synsforstyrrelser.
Der kan både være gamle og nye synsproblematikker
Det, der kan gøre det ekstra kompliceret at regne ud er, at synsproblematikkerne ikke nødvendigvis behøver at være nyopståede. Ofte er der det på spil, at man havde en eller anden synsmæssig udfordring i forvejen (skjult skelen, lidt samsynsvanskeligheder el. lign.), men før hjernerystelsen havde hjernen overskud til at kompensere for dette. Efter hjernerystelsen har din hjerne måske ikke længere nok energi til at kompensere for disse synsmæssige udfordringer, og så oplever du konsekvenserne, når den må give op.
Andre gange er der nyopståede synsvanskeligeheder. Disse kan opstå pga. forskellige udfordringer:
- Synsmuskulatur og/eller synsnerver er blevet påvirket.
- Skader eller spændinger i nakke, hals og kæbe påvirker synsmuskulatur og synsnerver. Det kan være almindelige spændinger efter hovedtraumet, forskubninger af hvirvler i nakken eller anden påvirkning/beskadigelse af nerver eller muskler i dette område.
Andre gange igen er der sanseintegrationsvanskeligheder, som gør at balance-synsrefleksen ikke fungere ordentligt. Hvis der ikke bliver sendt passende signaler op til hjernen om, hvordan kroppen befinder sig i forhold til omgivelserne, så kommer synet på overarbejde når vi skal holde balancen og koordinere bevægelser.
Ofte er der flere af ovenstående problematikker på spil på en gang.
Der er mange processer i det at kunne se
Synet er en enormt energikrævende sans, og vi tænker slet ikke over de mange forskellige komplicerede processer, som vores øjne og hjerne skal igennem for, at vi kan se verden omkring os. Her kommer eksempler på typiske synsproblemer efter hjernerystelse:
Problemer med øjenspringbevægelser
Øjnene skal springe fra ord til ord, når vi læser en tekst. Symptomer på sådanne problemer kan være røde, irriterede øjne, træthed i og omkring øjnene, hurtigere udtrætning generelt, problemer med læsning og skærmarbejde samt koncentrationsbesvær.
Nedsat dybdesyn
Dette kan gøre det sværere at bedømme afstand til ting omkring dig, hvilket mange beskriver som et stort problem, når de går rundt i hjemmet eller især på gaden. Du oplever måske at støde oftere ind i ting eller dørkarme, og du kan også have fået svært ved at vurdere afstand til andre mennesker på gaden, som jo endda også bevæger sig. Særligt kan nedsat dybdesyn give problemer med at køre bil.
Problemer med at fokusere
Hver gang vi flytter øjnene til et nyt sted i omgivelserne, skal linserne foran din pupil indstilles en lille smule i tykkelse, så dit syn stiller skarpt på netop det punkt. Det er den funktion vi efterligner, når vi stiller på en kikkert eller på linsen på et gammeldags spejlreflekskamera. Det er småbitte muskler, der hiver i linserne, så de lige får den rette form til at fokusere på netop den afstand, der er til det, du ser på. Hvis du har fået svært ved at fokusere præcist og hurtigt, så får din hjerne upræcise synsinformationer, og den bruger ekstra meget energi på fokuseringsprocesserne og på at bearbejde synsindtrykkene. Der kan også være problemer med at skifte mellem fokus på kort og lang afstand.
Konvergensproblemer
Konvergensproblemer er vanskeligheder med at dreje øjnene indad. Det er faktisk hårdt arbejde for de muskler, der styrer vores øjnes bevægelser, at dreje øjnene indad. Vi er egentlig ikke skabt til at kigge så utrolig mange timer på nært hold, som vi gør, når vi arbejder ved en skærm, læser på papir, laver håndarbejde osv. En hjernerystelse kan gøre det ekstra svært at konvergere og symptomer på dette kan være læsevanskeligheder, problemer med at se på skærm, trætte øjne og/eller smerter eller ømhed i øjenomgivelserne. Man kan også have problemer med divergens, som er det modsatte af konvergens. Altså vanskeligheder med at dreje øjnene udad. Det er mere sjældent, at det er nævnt som et problem i en synsudredning efter hjernerystelse.
Usikre eller hakkende øjenfølgebevægelser
Øjnene skal kunne følges ad nemt og ubesværet, når vi kigger på noget, der bevæger sig. Hvis man har fået problemer med øjenfølgebevægelser, vil det typisk kunne observeret som hakkende eller usikre bevægelser for det ene eller for begge øjne, når man kigger på et objekt, der bevæger sig. Det testes ofte ved at man skal blive ved med at kigge på spidsen af en kuglepen eller lignende, mens den bliver bevæget foran ens øjne.
Problemer med at se på mønstre
Dette kaldes også Crowding og kommer sig af problemer med at se objekter i række eller tæt sammen. Giver ubehag med at se på mønstre og striber, særligt når der er stærke kontraster mellem farverne. Det kan være ubehageligt at se på en person med en stribet trøje på eller se på en person, der sidder foran et vindue med persienner for. Det kan også være ubehageligt at gå over et brostensbelagt område eller se på andet mønstret eller stribet i omgivelserne.
Syns-balance problemer
Syn, balance og sanseintegration er tæt forbundet. Synsproblemer kan blandt andet give svimmelhed, kvalme og problemer med at holde balancen. Omvendt kan problemer med balance og sanseintegration også gøre, at synet skal kompensere for de mangelfulde sanseinputs og derfor kommer på overarbejde i processen med at holde balancen. At holde balancen involverer både balanceorganet i indre øre, led-stillings-sanseceller, følesansen (under fodballerne fx) og synet.
Se også:
Hvordan kan man blive udredt for synsvanskeligheder efter hjernerystelse?