Der er generelt ikke enighed om, hvordan man definerer, hvad en hjernerystelse er. Dansk Center for Hjernerystelse beskriver problemstillingen her:
https://dcfh.dk/viden-om-hjernerystelse/hvad-er-en-hjernerystelse/
Herunder er desuden gengivet to citater med definitioner:
Citat fra ”Hjernerystelse, forekomst, forebyggelse og behandling af senfølger – Notat udarbejdet af psykolog Dorte Kjeldgaard Nielsen og projektleder Hysse B. Forchhammer. Projekt styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden juli 2014”:
”Begrebet hjernerystelse anvendes hyppigt i forskellige sammenhænge. Der er ikke national eller international enighed om, hvordan begrebet skal defineres.
I sundhedsfaglig sammenhæng anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man i steder for hjernerystelse anvender termen commotio.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at anvende følgende diagnostiske kriterier:
Commotio forekommer når:
A. Et relevant traume med direkte kontakt mellem hoved og genstand medførende en fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, der manifesterer sig med mindst en af følgende:
a. Tab af bevidsthed
b. Tab af hukommelse for begivenheder umiddelbart før eller efter ulykke
c. Bevidsthedsændring (konfusion, desorientering)
d. Fokale, eventuelt forbigående neurologiske udfald.
B. Sværhedsgraden må ikke overstige nogen af følgende
a. Bevidsthedstab > 30 min.
b. Glasgow Coma Scale (GCS) < 13 efter 30 minutter
c. Posttraumatisk amnesi (PTA) > 24 timer.
Både punkt A og B skal være opfyldt.
Selv om de diagnostiske kriterier umiddelbart synes enkle, så er der en række praktiske problemer forbundne med at stille diagnosen:
– Det er f.eks. ofte vanskeligt at bedømme, om og, hvor længe en person har været bevidstløs. Det kan skyldes mangelfulde oplysninger i journalen, eller/ og at pt simpelthen ikke selv ved det, pga. at personen var omtåget, chokeret mv og derfor måske har glemt eller kun svagt husker, hvad der faktisk skete.
– Der kan være sket andre ting i forbindelse med fald eller ulykke, som lægen på sygehuset umiddelbart fokuserer på (sår, knoglebrud etc.) – også det forhold kan føre til, at hjernerystelsen overses eller beskrives mangelfuldt.
Disse problemer
omkring diagnostikken kan både føre til over og under diagnosticering.”
På hjernerystelsesforeningens hjemmeside er begrebet hjernerystelse defineret bredere, bemærk at det her ikke er en forudsætning, at der er et direkte slag imod hovedet. Man kan altså ud fra denne definition godt få en hjernerystelse fx af et piskesmæld:
”Hvad er hjernerystelse?
En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden, at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.
Symptomerne og vanskelighederne forbundet med hjernerystelse kan opstå enkeltvis eller i kombination hos den enkelte patient og kan variere i grad og varighed. Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, kvalme/opkast, voldsom udmattelse, lyd- og lysoverfølsomhed.”
https://hjernerystelsesforeningen.dk/viden-om-hjernerystelse/ 2019.01.04