• Menu
  • Skip to right header navigation
  • Skip to primary navigation
  • Skip to secondary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Before Header

hjerneliv.dk

Rehabilitering efter hjernerystelse, piskesmæld, covid-19 og stress

  • BOOK EN TID
  • Workshop: Godt tilbage i arbejde
  • Kontakt
  • Om
    • Jeg tilbyder
    • Bagom Hjerneliv
    • Anbefalinger af Lea Provstgaard Larsen
    • Privatlivspolitik
  • Til virksomheder
  • Gratis
    • Symptomer og strategier
    • Ugeskema med Lyssignalet
    • Arbejdspapir om Tolerancevinduet
    • Energiforvaltning ved synstræning
    • Registrering af energiniveau
  • Behandling
  • Andet
  • BOOK EN TID
  • Anbefalinger af Lea Provstgaard Larsen
  • Jeg tilbyder
  • Hvor kan du ellers få hjælp?
  • Hjernerystelse
  • Symptomer
  • Behandling
  • Energiforvaltning
  • Arbejde og praktik
  • Studie
  • Pårørende
  • Gratis værktøjskasse
  • Det autonome nervesystem
  • Apps, bøger og hjælpemidler
  • Foredrag

Mobile Menu

  • Forside
  • Viden
    • Hjernerystelse
      • Hvad er en hjernerystelse?
      • Retningslinjer om hjernerystelse
      • Der er hjælp at finde efter en hjernerystelse
      • Hvordan kan begrebet hjernerystelse defineres?
    • Symptomer
      • Behandling af hjernerystelsessymptomer
      • Hovedpine og smerter
      • Svimmelhed, kvalme og balanceproblemer
      • Synsvanskeligheder
        • Syn og PCS
        • Udredning af synsvanskeligheder efter hjernerystelse
        • Energiforvaltning ved synstræning
        • Skærmarbejde
      • Søvnvanskeligheder
    • Det autonome nervesystem
      • Den polyvagale teori
      • Tolerancevinduet
      • Arbejdspapir om tolerancevinduet
  • Energiforvaltning
    • Energiforvaltning generelt
    • Registrering af energiniveau
    • Mange små pauser
    • Kalenderbrug som redskab til energiforvaltning
    • Sociale arrangementer
    • Energiforvaltning ved synstræning
    • Til pårørende om energiforvaltning
  • Arbejde og studie
    • Arbejde og praktik
      • Til arbejdsgivere om hjernerystelse
      • Praktik
    • Studie
      • 6 gode råd til studerende med hjernerystelse
      • “Studieliv med hjernerystelse” – se foredraget her
      • Notesbog om din studietilgang
      • Læseteknik
      • 5 råd til strukturering af større opgaver
  • Pårørende
    • Noter til foredrag for pårørende
    • Til pårørende om energiforvaltning
  • Apps, bøger og hjælpemidler
    • Anbefalinger af bøger
    • Anbefalinger af apps
    • Anbefalinger af hjælpemidler
  • Foredrag
  • Publikationer
  • Forside
  • Viden
    • Hjernerystelse
      • Hvad er en hjernerystelse?
      • Retningslinjer om hjernerystelse
      • Der er hjælp at finde efter en hjernerystelse
      • Hvordan kan begrebet hjernerystelse defineres?
    • Symptomer
      • Behandling af hjernerystelsessymptomer
      • Hovedpine og smerter
      • Svimmelhed, kvalme og balanceproblemer
      • Synsvanskeligheder
        • Syn og PCS
        • Udredning af synsvanskeligheder efter hjernerystelse
        • Energiforvaltning ved synstræning
        • Skærmarbejde
      • Søvnvanskeligheder
    • Det autonome nervesystem
      • Den polyvagale teori
      • Tolerancevinduet
      • Arbejdspapir om tolerancevinduet
  • Energiforvaltning
    • Energiforvaltning generelt
    • Registrering af energiniveau
    • Mange små pauser
    • Kalenderbrug som redskab til energiforvaltning
    • Sociale arrangementer
    • Energiforvaltning ved synstræning
    • Til pårørende om energiforvaltning
  • Arbejde og studie
    • Arbejde og praktik
      • Til arbejdsgivere om hjernerystelse
      • Praktik
    • Studie
      • 6 gode råd til studerende med hjernerystelse
      • “Studieliv med hjernerystelse” – se foredraget her
      • Notesbog om din studietilgang
      • Læseteknik
      • 5 råd til strukturering af større opgaver
  • Pårørende
    • Noter til foredrag for pårørende
    • Til pårørende om energiforvaltning
  • Apps, bøger og hjælpemidler
    • Anbefalinger af bøger
    • Anbefalinger af apps
    • Anbefalinger af hjælpemidler
  • Foredrag
  • Publikationer
You are here: Home / Archives for Højtid og ferie

Højtid og ferie

Tilbage fra sommerferien med hjernerystelse – start langsomt op igen

16. august 2022 af //  by Lea Provstgaard Larsen Leave a Comment

Det er ofte svært at vende tilbage til hverdagslivet efter en lang sommerferie. Dette gælder især, hvis du har langvarige følger efter en hjernerystelse. I min daglige praksis møder jeg mange, som oplever overbelastning og forværring af hjernerystelsessymptomer i sensommeren og efteråret. Jeg vil her give et et par gode råd til, hvordan du kan forebygge at dette sker.

Når man vender tilbage til hverdagen efter sommerferie, så går de fleste pludseligt fra et mere roligt ferietempo til et højt tempo med rigtig mange opgaver. Dette er typisk både opgaver, der bliver pålagt os udefra, og opgaver, vi bevidst eller ubevidst pålægger os selv. Det er min erfaring, at der på mange arbejdspladser er en fælles stemning omkring, at nu har vi ikke kunnet få lavet så meget hen over sommeren, at nu hvor vi alle endelig er tilbage, skal vi se at komme i gang og få udrettet en masse! Desuden vender børnene tilbage til daginstitutioner og skole, og der er for forældre en masse, der skal ordnes i den forbindelse, samt rutiner, som det tager lidt tid at få genoptaget. Mange fritidsaktiviteter starter også op igen med dertilhørende krav, kørsel og planlægning. Endelig kan vi også have en masse huslige projekter, som er blevet udskudt hen over sommeren, men som vi nu føler at vi virkelig bør se at få ordnet, samt en masse mennesker, vi gerne vil se i weekenderne.

Du kan nemt komme til at tro, at du i løbet af sommerferien har sparet noget energi op, og derfor godt kan holde til at give den en skalle og klø på med alle opgaverne. Det er dog min erfaring, at de fleste egentlig ikke har særlig meget ekstra energi at give af, da det kan være ganske hårdt for hovedet at holde ferie – især hvis man har børn. Desuden betyder det at komme fra et lavere gear ikke, at du kan holde til at gå hurtigt op i tempo og opgavemængde, hvis du har symptomer efter hjernerystelse. Tvært imod. Når du går op i tempo og opgavemængde, bør du gøre det langsomt og gradvist – ellers vil dit hoved og din krops alarmberedskab reagere med symptomer på overbelastning.

Gode råd

  • Skab så meget plads som muligt i din kalender i de første uger, så du og dine nærmeste kan genfinde rutinerne
  • Hvis du arbejder, så reservér fremadrettet nogle faste tidsrum i din kalender, hvor hverken du selv eller andre kan booke din tid. Disse tidsrum har du behov for for at kunne komme ordentligt i gang med dine opgaver igen og få taget hvilepauser for hovedet
  • Hvis du ikke selv har mulighed for at styre din tid go/eller arbejdsopgaver, så kan det være en god idé at tale med din chef eller dine nærmeste kollegaer om, at du har brug for lidt flere pauser end normalt og ikke skal have en masse nye opgaver, før dit hoved har vænnet sig til at gå på arbejde igen
  • Tag de småpauser, der kan findes i hverdagen rundt omkring. Brug ekstra tid, når du går på toilettet. Brug ekstra tid på at drikke en kop te i løbet af dagen. Gå en lille tur udenfor en gang imellem. Mange småpauser kan findes imellem skift fra én aktivitet til en anden
  • Hvis du transporterer dig dagligt, så prøv at lægge en pause ind i forbindelse med dette. Sid lidt i bilen inden før eller efter, du har kørt turen. Hvis du tager bussen, så kan du måske stå af et stoppested for tidligt og gå det sidste stykke i roligt tempo. Eller gå en lille omvej gennem et grønt område hjem
  • Lad være med at lave planlægge en masse sociale aftaler i den første tid efter sommerferien
  • Lad alle projekter i hjemmet, som ikke er strengt nødvendige, ligge, indtil du føler, at du er inde i dine daglige rutiner igen
  • Fortæl dine nærmeste, at du tager den lidt med ro for at forebygge “efter-ferie-overbelastning”, så du ikke behøver at gå og skjule det eller undskylde dig. Og spørg om hjælp, hvis der er nogen, der kan aflaste dig med noget
  • Hvis du kan mærke, at du får kraftige symptomer, som ikke kan går over til næste dag og/eller oplever forværring i symptomer fra uge til uge, så bliver du nok nødt til at melde dig syg eller på anden måde give dig selv helt fred i nogle dage. Hvis du kan tage det i opløbet, så er det meget “billigere” i sygedage, end hvis du først har lavet en egentlig overbelastning, der kræver flere ugers sygemelding eller en større nedgang i arbejdstid

Jeg håber, at du kan bruge noget af dette til at gå ind i efteråret på en mere rolig måde og med hensyn til din krops grænser. God arbejdslyst med at tage den lidt med ro dér, hvor det er muligt 🙂

De bedste hilsner – Lea

Kategori: Højtid og ferie

Tilbage fra sommerferien med hjernerystelse – start langsomt op igen

Hold jul med hjernerystelse

16. november 2021 af //  by Lea Provstgaard Larsen Leave a Comment

Det er svært at holde jul med langvarige følger efter hjernerystelse. Derfor er det en god idé, at lægge en plan for, hvordan du kan holde pauser og deltage på en god måde. Det kan hjælpe dig til at undgå en hel del hovedpine og dårlig samvittighed.

Du behøver ikke at deltage i alt

Hvert eneste år taler jeg med hjernerystelses-ramte om, hvad man kan gøre for at passe godt på sit hovede i juletiden. For julen er fuld af arrangementer, traditioner og forventninger, som det kan være svært at deltage i og leve op til med langvarige følger efter en hjernerystelse.

Mit vigtigste budskab er altid: Du behøver ikke at deltage i alt! Heller ikke selvom det er en tradition. Her er et par parametre, at vælge deltagelse ud fra:

  • Har du lyst?
  • Er transporten overskuelig? Og hvis den er lang – kan du så blive og overnatte?
  • Er der gode rammer? Det er nemmest, hvis det er en lille, hyggelig sammenkomst, hvor støjniveauet ikke bliver højt.
  • Kan du gå tidligt?
  • Kan du hvile ud dagen efter?

Hvis du kan svare ja til ovenstående (eller til det, der er vigtigst for dig), så lyder det som et godt arrangement. Så er spørgsmålet bare, om du også har overskud til at deltage, når du tager i betragtning, hvad der ellers skal ske i dagene før og efter.

Det er en god idé, at du tager aktivt stilling til, hvad der skal ske i december måned samlet set. Print eksempelvis en månedskalender for december måned ud fra kalendersiden.dk og skriv alt det ind, du overvejer. Du kan også markere de andre ting, der tager ekstra tid i julemåneden, ud over hvad der plejer at fylde i din hverdag. Måske er der ekstra travlt på arbejdet eller der er eksamen på studiet (farv de dage røde)? Du kan sætte nogle dage af til at købe julegaver og også dage til at pakke julegaver ind. Begge dele kan være meget hårdt for dit hovede, hvis du har langvarige følger efter hjernerystelse. Hvis du skal transportere dig langt i juledagene, så skriv også dette ind.

Se nu på hele december måned – er det en realistisk plan at deltage i det hele? Hvis det ikke er, så bliver du nødt til at vælge noget fra. Du må prioritere efter, det der er allervigtigst for dig. Hvis du elsker juleaften, så hjælper det jo ikke noget, at du slidder dig op inden da på gløgg-arrangementer, julegave-shoppe-ture, julefrokoster eller klippe-klistre-dag i børnehaven.

Hvis alle de mulige arrangementer er store, larmende og uoverskuelige for dit hoved, så kan du risikere at skulle vælge det hele fra. Det kan give en meget ensom følelse. Jeg har to råd til at råde lidt bod på dette:

  • Få sat et lille, hyggeligt arrangement i stand i stedet, hvor du sætter rammerne, så det bliver en god oplevelse. Måske kan du invitere én eller to, søde mennesker, som er rare at være sammen med, til pebernødder og jule-te i en time eller to. Det kan også være, at det kan være hos en ven, hvis det er bedre, eller I kan gå en tur eller mødes på en rolig udendørs café.
  • Hvis du vælger at blive alene hjemme og ikke gøre noget andet i stedet, så se på det som et positivt tilvalg. Du har valgt at give dig tid til dig selv. Der er ikke nogen, der forventer noget af dig, og du kan nyde dagen. Sørg for at få noget godt at spise, slap af med en god lydbog eller meditation, tag et fodbad, sæt julemusik på, eller hvad der nu end sætter dig i god stemning.

Hvil ud efter transport

Det er hårdt for de fleste PCS-ramte at transportere sig, og der skal måske ikke ske andet den dag end at lade kroppen falde til ro efter køreturen? Lad evt. resten af familien om at hyggesnakke den aften, og hvil dig selv på et værelse med en god lydbog eller gå en tur.

Juledagene

Selve juledagene har deres helt eget liv – i mange familier er der helt fyldt op med arrangementer 23.-26. december. Det kender jeg mange med hjernerystelse, der har fået det utroligt dårligt af at deltage i. Der sker alt for meget, og der er også transport fra sted til sted ind imellem. Husk igen at vælge, hvilke dage, der er de vigtigste for dig. Hvis det er juleaften, så bør du formodentlig sørge for at få helt rolige dage både d. 23. og den 25. december. Lad gerne familien mødes uden dig, det går nok. Der kommer jo andre jule, hvor det kan være, du kan deltage i mere.

Hvis din familie prøver at presse dig til at deltage i mere, end du ved at du kan holde til, så prøv at forklare dem, at det kan forårsage et tilbagefald med forværreing af dine symptomer. Du kan evt. også spørge, om de selv ville have lyst til at sidde til en julefrokost med slem influenza, dunkende hovedpine og svimmelhed som om de netop var trådt ud af en løbsk karrusel? Det kan nogle gange hjælpe at give nogle eksempler, som andre mennesker kan forholde sig til. Derudover så må du forsøge at give slip på bekymring om, hvad andre tænker om dig og dine valg. Du kan ikke forvente, at andre mennesker kan forstå, hvordan det er at gå rundt med hjernerystelsessymptomer. Men de bør respektere dine valg.

Juleaften

Planlæg din juleaften, så du bruger din energi på det, der er vigtigt og hyggeligt for dig. Forklar de andre, du holder jul med, at du ikke kan være med i samme omfang, som du plejer. Du vil prøve en strategie med at holde strategiske pauser undervejs, så du ikke går kold og må lægge dig før gaveuddelingen. Her er nogel gode råd til, hvordan du kan spare på energien:

  • Tag pauser undervejs hele aftenen. Hvis du kun skal gøre én ting, så er det det vigtigste. Små pauser med frisk luft eller et lille hvis i et værelse for dig selv kan gøre underværker. Så kan di hjerne få tid til at sortere i alle indtrykkene og dit nervesystem kan falde lidt til ro.
  • Hav ørepropper (Happy Ears er eksemplevis gode), øjenmaske/øjenpude, varmepude eller andre hjælpemidler parat til at forbedre dine pauser eller til at skrue ned for stimuli.
  • Tag et langt hvil og evt. en lur inden det hele går løs. Hvis du skal holde jul hjemme hos nogle andre, så kom gerne to timer før de andre gæster og lån et værelse, du kan hvile ud på. Det kan kombineres med en rolig gåtur, hvis det gør dig godt.
  • Lad være med selv at skulle lave julemaden.
  • Det er helt i orden at købe sig til færdiglavet mad, småkager, konfekt osv. Det er faktisk til alles bedste, for så prioriterer du din energi på samvær i stedet for på udmattende forberedelse (med mindre du selvfølgelig rent faktisk slapper af i et køkken og får energi af at bage).
  • Hvis du alligevel skal lave noget julemad, så få lov at få ro i køkkenet. Det er de færreste med PCS, der kan snakke samtidig med at de laver mad, eller kan multitaske på anden vis.
  • Du må gerne rejse dig tidligt fra bordet. Mad, lugte, varme, snak og tæt samvær kan være overvældende for et hoved, der har følger efter hjernerystelse.
  • Lad være med at deltage i afrydning og opvask. Det er larmende og kaotisk, og dit hoved har i stedet brug for en rolig pause med lidt frisk luft, mindfulness eller måske en kort lur. Hvis du alligevel har behov for at deltage, så send de andre ud af køkkenet, mens du eksempelvis skyller af. Så får du da lidt tid alene.
  • Det er ikke nødvendigt at gå med rundt om juletræet. Du kan sige på forhånd, at du sidder i en sofa og ser på eller lukker øjnene. Det er meget udfordrende for dit syn og din balance at gå rundt om træet og forsøge at følge med i et sanghæfte. Det er heller ikke sjovt at forsøge at ud som om man hygger sig for ikke at ødelægge den gode stemning, hvis man samtidig er ved at kaste op af svimmelhed.
  • Gaveuddeling kan være meget lang og også larmende, hvis der er små børn. Du må gerne gå ud og tage pause undervejs. Måske kan I også på forhånd aftale at begrænse antallet af gaver under træet.
  • Sig tak for i aften, når du har fået nok. Det vigtigste er, at have fået nogle gode øjeblikke. Det er ikke vigtigt, hvor lang tid, du er med samlet set.
  • Hvis du skal transporteres hjem senere på aftenen, så få lov at lægge dig ind i et andet værelse indtil selskabet bryder op. Du kan evt. lytte til de andres snakken, høre lydbog, beroligende musik eller mindfulness. Eller se lidt TV, hvis du har det godt med det. Få evt. lidt snacks med derind. Du kan også sove.
  • Det skal ikke være dig, der er chauffør. Hverken ud eller hjem, hvis det er noget, der belaster dit hoved – og det er det for langt de fleste. Heller ikke selv om du ikke drikker alkohol. Arranger evt. overnatning, hvis det er muligt, eller en taxa, hvis der ikke er andre der kan køre.

Kategori: Højtid og ferie

Hold jul med hjernerystelse

Primary Sidebar

Facebook bedømmelse
5.0

FØLG HJERNERLIV PÅ YOUTUBE

https://www.youtube.com/watch?v=gQ_QaYXO-Fg

Klik her for at læse En hjernerystelse er livsændrende: Men Lea kan hjælpe

Bestil min nye bog KORT & GODT OM HJERNERYSTELSE

Køb min bog Kort & godt om Hjernerystelse hvis du ønsker at hjælpe dig selv videre.

Bogen giver dig en større forståelse og redskaber til at håndtere både symptomer, følelser, arbejdsliv og samvær med familie og venner.

SENESTE BLOGINDLÆG

  • Behandling af hjernerystelse
  • Madlavning er multitasking
  • Tilbage fra sommerferien med hjernerystelse – start langsomt op igen
  • Idéer til hjernepauser
  • Studerende med hjernerystelse – et par gode råd
  • Hold jul med hjernerystelse

KATEGORIER

  • Andet
  • Behandling
  • Energiforvaltning
  • Hverdagsliv
  • Højtid og ferie
  • Studie

Anbefalinger fra Dansk Center for Hjernerystelse

Se de officielle vejledninger om tidlig indsats efter hjernerystelse her:

Førskolebørn

Skolebørn

Unge

Voksne

  • Jeg tilbyder
  • BOOK EN TID
  • Foredrag

Kontakt audiologopæd Lea Provstgaard Larsen: Christian X's Allé 89, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: +45 29 27 27 78 E-mail: hjerneliv@gmail.com