Vi kender alle til, at man kan få en hjernerystelse. Men hvad er en hjernerystelse egentlig fysiologisk set? Det er straks mere kompliceret. Jeg vil her prøve at forklare det efter bedste evne.
En hjernerystelse kan kategoriseres som et let hovedtraume, på engelsk også kaldet “mild Traumatic Brain Injury” (mTBI). Hjernen bliver “rystet” inde i kraniet på en sådan måde, at den tager skade i en eller anden grad. Det er derfor, at man får det dårligt og får forskellige symptomer enten som direkte eller afledt konsekvens af skaderne. Vi skelner dog i Danmark imellem betegnelserne “hjernerystelse” og “hjerneskade” ud fra, om skaderne er synlige på en almindelig CT- eller MR-skanning.
Hjernens placering
Hjernen har konsistens som en klump gelé og består bl.a. af nervevæv og isolerende fedt. Den sidder på toppen af rygmarven, som beskyttes og holdes fast af ryg- og nakkehvirvlerne.
Hjernen er beskyttet af tre hinder med væske imellem og kan dermed bevæge sig lidt uden at slå sig indvendigt på kraniekassen ved daglige aktiviteter.
Når hjernen slår sig
Ved et hovedtraume (eller en piskesmældsbevægelse) kan hjernen blive kastet så hårdt frem og tilbage i kraniekassen, at den kan slå sig flere steder. Som en bold, der kastes rundt i en kasse. Dér, hvor hjernen rammer kraniekassen indvendigt, kan der opstå småskader på hjernevæv og blodforsyningen – disse skader kan sammenlignes lidt med blå mærker og kan have større eller mindre betydning.
Bevægelsen får hjernen til at vippe og ofte også rotere en smule omkring de dybe strukturer i hjernen, som udgør den mellemste del af hjernen samt en slags stilk under hjernens paddehat. Nervebanerne i dette område kan blive strakt og vredet lidt, og dermed kan der ske hele eller delvise overrivninger.
Påvirkning af mellemhjernen og hjernestammen
Den omtalte “stilk” hedder hjernestammen. Fra hjernestammen udspringer væsentlige dele af kroppens autonome (dvs. selvstyrende) nervesystem, som regulerer vores basale kropsfunktioner så som vågenhed og energistyring, hjerteslag, vejrtrækning, temperaturregulering m.v. Desuden skal næsten alle nervesignaler, der sendes til eller fra hjernen trasporteres gennem hjernestammen. Oven på hjernestammen i mellemhjernen sidder bl.a. thalamus. Dette er en omkoblingscentral for sanseindtryk, og her foregår en stor filtrering af sanseindtryk. En normaltfungerende hjerne sørger for at sorterer i sanseindtryk, så kun de mest relevante opfanges af vores bevidsthed. Resten overvåges i det ubevidste uden, at vores tanker og opmærksomhed bliver forstyrret af dem. Ved hjernerystelse sker der imidlertid ofte påvirkning af thalamus, og man kan derfor få problemer med sanseintegration og få sensoriske forstyrrelser. En del PCS-ramte har fortalt mig, at det opleves som at have fået en form for “supersanser” – som om at de eksempelvis lægger mærke til alle synsindtryk og hører alting alt for højt.
Det er værd at bemærke, at på undersiden af mellemhjernen har synsnerven sit forløb ind i thalamus (tractus opticus). I dette område findes også specifikke omkoblingsstationer for synsnervefibre (corpus geniculatum laterale) og hørenervefibre (corpus geniculatum mediale).
Et par kilder (4/3 2021): https://da.wikipedia.org/wiki/Mellemhjerne og https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/neurokirurgi/hjernefunktioner-og-skader/ (Den sidste er en fin side til et hurtigt overblik over hjernens opbygning og forskellige hjernedeles funktioner, man skal blot ignorére at den er blevet udarbejdet til at forklare skader ved hjernesvulster.)
Desuden “hænger” også hypofysen herunder, og hvis den er blevet påvirket, kan man opleve hormonforstyrrelser. Mange PCS-ramte kvinder, som jeg har mødt, oplever øgede PCS-symptomer omkring deres menstruation.
Noget forskning peger på, at der ved hjernerystelser også kan finde skader sted på nerveforbindelserne i hjernebroen mellem de to hjernehalvdele samt på forbindelser mellem de forreste og bagerste dele af hjernen.
Kilde (4/3 2021): https://dcfh.dk/viden-om-hjernerystelse/hvad-sker-der-i-hjernen-ved-hjernerystelse/aendringer-i-hjernen-ved-hjernerystelse/aendringer-i-hjernens-struktur-og-funktionalitet/ Der henvises dér til følgende forskningsartikel: Johnson VE, Stewart W, Smith DH. Axonal Pathology in Traumatic Brain Injury. Exp Neurol. 2013;245:35-43.
Ved hovedtraumer sker der det, at blodårerne i hjernen midlertidigt trækker sig sammen for at mindske risiko for blødninger, hvilket jo er ganske smart som beskyttelsesforanstaltning. Dette medfører dog, at hjernen får mindre ilt sendt rundt i perioden efter hovedtraumet. Man taler om dette faktum som, at hjernerystelsen starter ud med et midlertidigt energitab.
Kemiske forandringer og inflamation
Ved beskadigelse af hjernevævet frigives store mængder af glutamat (en neurotransmitter), som har en forgiftende virkning på hjernen. Der er behov for ekstra energi til oprydningsarbejdet med at fjerne glutamat samt døde hjerneceller, men da hjernerystelsen startede ud med et energitab, opstår der nu en energikrise. De døde hjerneceller frigiver yderligere giftige stoffer, som slår flere hjerneceller ihjel – det bliver til en negativ kædereaktion.
Hertil kommer, at immunforsvaret går i gang med at reparere på det beskadigede væv. Dette er en nødvendig proces, som dog også frigiver giftige affaldsstoffer som biprodukt.
Derfor får mange det værre og værre i den første tid efter en hjernerystelse indtil processerne er stabiliserede. Det kan tage flere dage eller uger.
Kilde (5/9 2019): https://hjernerystelsesforeningen.dk/mere-om-hjernerystelse/
Nyere forskning peger på, at inflamation særligt i gliacellerne (støtteceller, der hjælper hjernecellerne med iltforsyning og reperationer) kan have en betydning for langvarige følger efter hjernerystelse.
Kemiske forandringer kan give hjernetræthed
Slaget udefra sætter kraniekassen i vibration og sender en chokbølge gennem hjernevævet. Cellerne påvirkes af denne chokbølge, dvs. at der sker en diffus påvirkning af hjernen.
Forskning peger på, at der ved denne påvirkning kan ske beskadigelse af cellernes vægge (cellemenbranerne) som kan føre til kemiske forandringer i hver enkelt hjernecelle. Det betyder, at cellens eget energikraftværk (mitokondrieen) bliver langsommere til at producere energi. Det drejer sig mere specifikt om ATP-produktion og “Natrium-kalium pumpen”, men det vil jeg holde mig fra at gå i detaljer om. Forenklet set kan man sige, at når cellen ikke har energi, kan den ikke sende signaler, før den har produceret ny energi.
Dette er en af forklaringerne på, at mange oplever hjernetræthed. Der er på et tidspunkt ikke mere energi til at fortsætte, hvad man nu end har gang i, og man bliver nødt til at hvile, før man kan tænke og fungere ordentligt igen. Hjernetræthed er ikke som almindelig træthed – det er ikke noget, man kan kommer over ved at tage sig sammen. Hjernetræthed kræver et hvil, så hjernecellerne kan få den fornødne tid til at producere ny energi, så de kan virke igen.
Nogle lider af hjernetræthed hele tiden, andre oplever at det kommer, når hjernen har været i gang et stykke tid. Jo mere stimuli og tankeaktivitet, jo hurtigere kommer trætheden.
Min kæphest: husk nakken!
Jeg har en kæphest omkring væsentlighed af behandling af nakken, og jeg vil ikke misse chancen for at komme ind på det her: Du skal være opmærksom på, at der kan være forekommet et nakketraume ved ulykken, hvilket også kan give smerter, synsforstyrrelser, svimmelhed, træthed med mere. I virkeligheden giver det allerbedst mening at se på skaden som et samlet hoved-nakke traume. Det er min erfaring, at det er meget vigtigt at få behandlet sin nakke, hvis der er smerter og/eller spændinger, da nakketraumet ellers kan være med til at vedligeholde eller forværre hjernerystelsessymptomer. Der er tale om en mulighed for rent faktisk at få behandlet noget, der måske kan afhjælpe symptomer, så det kan ikke understreges nok, at nakken bør tages alvorligt. Hana Mala, leder af Dansk Center for Hjernerystelse, siger, at hvis skaden er mere end et halvt år gammel, og man stadig har symptomer, bør man altid få undersøgt sin nakke.
Samtidig skal jeg også understrege, at valget af den rette behandler er meget vigtigt, og at du altid skal stole på din krops signaler og lytte til din mavefornemmelse, hvis du føler dig utryg ved en behandling. Jeg ville aldrig selv gennemføre en behandling, som jeg følte mig utryg ved. Fejlagtig behandling af nakken kan have store, negative konsekvenser. Jeg vil på det kraftigste tilråde, at man går til en behandler, som har en blid tilgang (dvs. ikke “knækker” i nakken eller trykker for hårdt), som har stor erfaring med hjernerystelse og nakketraumer, samt som kan anbefales af andre hjernerystelsesramte.
Gå til links om behandling: https://hjerneliv.dk/links/
Hvis du vil vide mere om, hvad der sker ved en hjernerystelse
På Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside kan du læse mere om årsager til hjernerystelse. Her følger de også med i den nyeste forskning på området. https://dcfh.dk/viden-om-hjernerystelse/