Når man er studerende og har fået en hjernerystelse, der ikke lige gik over af sig selv, kan det være rigtig svært at følge med på studiet. Jeg har haft mange forløb, der har drejet sig om studieteknik for PCS-ramte studerende (PCS betyder Postcommotionelt Syndrom). I dette blogindlæg vil jeg give et par gode råd videre, som har hjulpet mange.
Disse råd er kun relevante for dig, hvis du kan studere delvist uden at få det meget dårligt. Hvis du enten får stærke symptomer hele tiden, ikke kan læse eller ikke kan bruge en skærm, så lyder du ikke til at være klar til at studere endnu.
Råd nr. 1: Fortæl andre om dine udfordringer i stedet for at skjule dem
En del at de studerende, jeg har mødt, vil helst ikke skille sig ud fra deres medstuderende og lader derfor være med at fortælle, at de går og kæmper med symptomer efter hjernerystelse i lang tid efter hovedtraumet. De synes måske endda, at det er pinligt, at de ikke kan komme sig over hjernerystelsen – især hvis slaget i hovedet ikke har været særlig stort. Men der er ikke nogen direkte sammenhæng imellem, hvor hårdt hovedet blev ramt og hvor store eller hvor langvarige symptomer, man får. Det er ligesom at tabe sin telefon på gulvet – nogle gange går det forbløffende godt, andre gange går det rigtig galt, hvis den lander lidt uheldigt.
Så fortæl om dine udfordringer til de af dine medstuderende, som du kender bedst og føler dig tryg ved. Fortæl også om det til dine undervisere. Så skal du ikke tænke på at gå og skjule det, hvis du bliver dårlig. Dermed sætter du dig selv fri til at reagere hensigtsmæssigt på dine symptomer og kan fokusere din energi bedst muligt i stedet for at spilde den på at opretholde en facade. Et par gode formuleringer kan være:
- Jeg har fået en hjernerystelse og er stadig meget træt/får hovedpine/har fået synsproblemer og svært ved at læse (eller hvordan du nu end har det).
- Jeg har brug for at tage en pause ind imellem, så mit hoved kan sortere i indtryk og sætte dem på plads.
- Hvis jeg lister ud midt i undervisningen eller midt i et møde med en studiegruppe, så er det for at lade mit hjernebatteri op – så jeg får ny energi til at kunne fortsætte lidt endnu.
- Jeg lukker øjnene ind imellem eller tager høreværn på for at skrue ned for sanseindtryk på den kanal – så kan jeg bedre fokusere.
Råd nr. 2: Bed dine undervisere om at prioritere, hvad der er vigtigst for dig at læse
På mange studier er der en del af pensummet, der er vigtigere at læse end andre dele. Der skal jo opgives et vist antal sider, så der forekommer både tekster som er “Need to Know” og “Nice to Know”. Tricket er kun at læse op på “Need to Know”. Undtagelsen er studier med meget udenadslære – dér virker dette råd ikke. Men hvis det giver mening, så bed dine undervisere om at pege på, hvad du skal fokusere dine kræfter på. En god formulering kan være:
- Jeg har stadig problemer efter min hjernerystelse. Jeg kan derfor ikke læse hele pensum lige grundigt – hvad skal jeg fokusere mest på, synes du?
Hvor meget, du så har tænkt dig at læse af de mindre vigtige tekster, behøver du ikke at sige noget om. Måske har du overskud til at skimme dem, måske springer du dem bare helt over.
Råd nr. 3: Spring over hvor gærdet er lavest
Forestil dig, at du løber afsted med en rasende tyr i hælene og pludselig kommer til et gærde. Hvor vil du i så fald springe over gærdet? Der hvor det er højest, eller der hvor det er lavest? Tænk lige over det…
Når det kommer til flugt fra en rasende tyr, så er det valg (forhåbentlig) ikke så svært at træffe. Men når det kommer til valg, der har med studiearbejde at gøre, så bliver der straks mere kompliceret. Dog kan sammenligningen stadig hjælpe dig til at træffe nogle fornuftige og tidsbesparende beslutninger. For ofte kan vi godt gennemskue, hvad der er en nem løsning, og hvad der er en mere kompliceret og tidskrævende løsning. Det kunne dreje sig om valg af emne til en opgave, om hvilken rolle du tager på dig i et gruppearbejde, om du bør møde op til undervisning når du egentlig godt kan klare dig uden eller om hvilke fag, du skal tilmelde dig næste semester. Svaret er: Spring over, hvor gærdet er lavest! Træf de valg, der er lettest at arbejde med, så er der størst chance for, at du på den lange bane kan gennemføre studiet.
At springe over, hvor gærdet er lavest, er et udtryk, som burde have en virkelig positiv klang. I stedet betragter vi det ofte som uacceptabelt at vælge den nemmeste løsning. Men jeg vil love dig for, at hvis du kan lære at træffe beslutninger ud fra en betragtning om, hvad der er nemmest for dig, så vil du også få en stor fordel på arbejdsmarkedet senere hen. Arbejdsgivere vil nemlig gerne have medarbejdere, som kan gennemskue, hvordan en opgave løses hurtigst og med færrest ressourcer.
Forslag til nemme løsninger:
- Lad være med at læse teksten grundigt. Nøjes i stedet med indledningen, overskrifter, figurer, bokse, delkonklusioner og konklusionen. Dyk evt. lidt dybere ned de steder, der virker særlig relevante
- Skriv håndskrevne noter i margenen på teksten – det er nemt og støtter hukommelsen bedre end noter, du skriver elektronisk
- Få en kopi af en af dine flittige medstuderendes noter
- Optag lyden fra forelæsningen/undervisningen, hvis du har brug for at høre den igen senere (obs: det kan også være en tidsrøver, så vær sikker på, at det rent faktisk støtter dig mere, end det trætter dig at høre undervisningen igen, hvis du anvender denne strategi)
- Prøv at skaffe dit undervisningsmateriale på lydbog eller få det læst elektronisk op
- Få nogen til at læse dine opgaver igennem for sammenhæng og korrektur
- Bed generelt om hjælp fra venner og familie med ting der er svære for dig – også rent praktisk, så du kan anvende din energi på det, der er vigtigst for dig
- Bliv deltidssygemeldt
- Stil dig tilfreds med karakterer, som blot er bestået
Råd nr. 4: Placer dig strategisk i rummet
Hvis du har fået langvarige følger efter hjernerystelse, er du muligvis blevet mere lys- og lydfølsom, end du plejer at være. Især hvis du er træt eller skal forholde dig til en samtale eller noget fagligt stof. Hjernen har nemlig mindre energi efter en hjernerystelse og har sværere ved at sortere i sanseindtryk. Lyd og lys er ikke blevet farligt for dig, men kan virke som forstyrrende radiokanaler, der distraherer din hjernen og fjerner dit fokus, når du skal koncentrere dig. Det er derfor en rigtig god idé at placere dig strategisk, når du er i rum med andre mennesker, så du skal forholde dig mindst muligt til lys og lyd. I forhold til lys, så kan det dreje sig om at sidde med ryggen til vinduer med meget lysindfald – eller i hvert fald sådan, at du ikke skal kigge på nogen i modlys. Nogle har også problemer med at se på mønstre og striber. Omgivelser med meget visuel bevægelse kan også virke forstyrrende. Når du sætter dig i et rum, er det ofte muligt at finde en placering, der giver dig mere visuel ro end andre placeringer. En kasket eller hat kan også være en god hjælp til at skærme dig lidt – især for generende ovenlys. Og endelig kan du lukke øjnene eller gå ud af rummet ind imellem for at hvile øjnene og hjernen lidt.
På samme måde kan du også forsøge at placere dig sådan i rummet, at du ikke forstyrres så meget af lyde. Det vil ofte være op ad en væg, da lydene så er afgrænset til at være foran dig.
Nogle vil foretrække en placering længst tilbage i rummet, andre vil have det bedre med at sidde længest fremme. En del vil foretrække at sidde tæt på udgangen, da man så kan liste mest muligt ubemærket af, når det er tid til at tage en pause for hovedet. Og ligeså vigtigt som alt det overstående kan det være at placere sig sammen med nogen, man har det godt med at sidde sammen med.
En strategisk placering kan ikke nødvendigvis tilgodese alle dine ønsker, men hvis du begynder at være bevidst om, hvor du placerer dig i rummet, vil du ofte kunne gennemskue, hvor det er bedst at sidde for dig fra gang til gang.
Råd nr. 5: Hold pauser
Hvis du er studerende og har symptomer efter en hjernerystelse, er det en rigtig god idé at holde pauser ofte. Det giver din hjerne mulighed for at sortere i sanseindtryk i ro og fred, uden at den skal forholde sig til en masse nyt samtidigt. Det giver også dit autonome nervesystem mulighed for at regulere dig, så du hverken er for højt eller for lavt gearet til situationen. Læs mere om det autonome nervesystem og modellen Tolerancevinduet her.
- Hold eksempelvis en lille pause hver time
- Stop tankearbejdet og slap af et øjeblik
- Træk vejret roligt og dybt: Ånd ind… og pust langsomt ud
- Giv slip på spændinger i kæbe, skuldre og mellemgulv
- Gå evt. en lille tur
- Eller sæt dig lidt i en rolig krog med lukkede øjne
På den måde lader du dit hjernebatteri op igen og får bedre mulighed for at koncentrere dig fortsat.
Råd nr. 6: Begræns din arbejdsindsats
Hvis du er studerende med symptomer efter en hjernerystelse, så har du brug for at begrænse din arbejdsindsats. Dette gælder både i forhold til, hvor meget du studerer hver dag, og hvor meget du forventer af dig selv – altså dit ambitionsniveau. Du kan ikke længere nå det samme, som før du fik hjernerystelse. Men hvis ikke du tager aktivt stilling til dette, så kan du risikere ubevidst at måle dig selv op imod, hvad du kunne før, og hele tiden at prøve at udtænke nye løsninger, så du kan præstere det, du plejer.
Din hjerne har brug for gode rammer for at kunne restituere efter en hjernerystelse – eller for at kunne fungere med langvarige følger. Du kan derfor med fordel beslutte dig for et afgrænset tidsrum hver dag, som er dedikeret til studie. Hvor langt det tidsrum skal være afhænger af, hvordan dit hoved og din krop har det. Hvad er realistisk for dig? Det kunne eksempelvis være to timer (inkl. en til to små pauser). Så hvad kan du nå på den tid? Hvordan er din tid givet bedst ud?
Når studietiden er gået, kan du belønne dig selv med noget, som er dejligt og afslappende. Din hjerne har i allerhøjeste grad godt af at vide, hvornår du har fri. Det er derfor også en rigtig god idé at holde en eller to dage helt fri hver uge, hvor du ingen tyngende pligter har og bare laver noget, du har lyst til. Det er nemlig meget svært at få en hjernerystelsesramt hjerne til at slappe rigtig af og tro på, at livet kan være godt at leve. Så det kræver en ekstra indsats med en god portion selvforkælelse.
Jeg håber, at du kan blive inspireret af disse råd til et nemmere studieliv med hjernerystelse!