Behandling af hjernerystelse – hvor skal jeg starte?
Når man har fået symptomer efter hjernerystelse, som ikke går væk efter 4 ugers tid, kan det være en god idé at opsøge en dygtig behandler med speciale i hjernerystelse. Hvis du har fået spændinger eller ondt i nakken, kan du opsøge en fysioterapeut, en osteopat eller en anden dygtig behandler med speciale i nakker og hjernerystelse. Det er også en god idé at opsøge en dygtig fysioterapeut, hvis du har svært ved at komme i gang med fysisk aktivitet efter hjernerystelse. Det kan også være relevant at få undersøgt din nakke, hvis du oplever svimmelhed og synsforstyrrelser, da dette også kan være relateret til en nakkeproblematik. En fysioterapeut med speciale i en kombination af nakkebehandling og vestibulærtræning og/eller Z-health vil i så fald være at foretrække.
Synsforstyrrelser efter hjernerystelse
Hvis du oplever synsforstyrrelser og svimmelhed kan det desuden være en god idé at gå til en neurooptometrist og blive undersøgt mht. evt. synstræning. Du kan læse mere om energiforvaltning ved syntræning her.
Løse øresten kan give svimmelhed
Hvis du oplever svær svimmelhed, især ved særlige hovedbevægelser, kan det være en god idé at blive tjekket for løse øresten. Det kan ofte undersøges og afhjælpes hos en Øre-, Næse-, Halslæge. Læs evt. mere på Høreforeningens hjemmeside.
Links til behandling efter hjernerystelse
Her kan du finde links til mange dygtige behandlere af følger efter hjernerystelse, til undervisning på Hjernerystelsesforeningens Aftenskole, som bl.a. har yoga, bindevævstræning og mange andre gode hold, og flere andre gode hjemmesider.